Jeg er meget skuffet over min oplevelse…
Jeg er meget skuffet over min oplevelse hos dette dyrehospital.
Jeg indlagde min hund Milo (1,5 år gammel Maltipoo) i to døgn på grund af tynd mave og opkast. For dette ophold betalte jeg ca. 15.000 kr. Efter to dage ringede hospitalet og fortalte mig, at Milo nu var frisk og klar til at blive hentet.
Da jeg hentede ham, kunne jeg allerede efter få minutter se, at han på ingen måde var frisk. Han virkede meget dårlig, havde stadig kraftig tynd mave, slim i afføringen og der kom også frisk blod ud af ham.
Jeg kontaktede hospitalet igen med det samme og talte med en sygeplejerske (Nikoline). Jeg blev først tilbudt at komme tilbage, så de kunne se på ham uden at jeg skulle betale, fordi han netop var blevet udskrevet som “frisk”.
Senere, da jeg ringede igen og sendte billeder af afføringen med frisk blod, fik jeg pludselig at vide, at jeg alligevel skulle betale for at få ham set af en dyrlæge. Derefter blev det sagt, at en læge godt kunne se på ham, men hvis han skulle indlægges igen, skulle jeg betale endnu en gang.
Jeg står derfor tilbage med en regning på 15.000 kr. uden at min hund er blevet rask, uden medicin med hjem og med en hund der stadig bløder fra endetarmen.
Derudover oplevede jeg stor forvirring omkring hvem der var dyrlæge, sygeplejerske eller studerende, og jeg føler ikke, at min hunds situation blev taget alvorligt, selvom der var tale om frisk blødning.
Jeg skriver denne anmeldelse, fordi jeg synes det er vigtigt, at andre hundeejere kender min oplevelse, før de vælger at bruge mange penge på dette sted.








