Jeg vil gerne dele min meget skuffende…
Jeg vil gerne dele min meget skuffende oplevelse med RS Components.
Onsdag kl. 15:30 kontaktede jeg deres danske telefonnummer, efter at have fundet de mini-relæer, jeg skulle bruge til min industriovn, på deres hjemmeside. Jeg kom igennem til en svensktalende medarbejder, og da jeg havde svært ved at forstå ham, skiftede vi over til engelsk. Jeg gjorde det helt klart, at det var afgørende, at jeg modtog relæerne senest fredag. Dette blev bekræftet som uproblematisk.
Fredag kom og gik – ingen levering. Lørdag – stadig intet. Først tirsdag modtog jeg pakken i en pakkeshop, hvilket i sig selv er uacceptabelt, når leveringstidspunktet var afgørende.
Da jeg åbnede pakken, viste det sig ovenikøbet, at jeg havde modtaget 2 stk. 8A-relæer med otte ben, selvom jeg havde bestilt 12A-relæer med fem ben. Altså både forsinket levering og fejllevering.
Onsdag kontaktede jeg support og talte med en medarbejder ved navn Viktoria, som lovede at tage hånd om sagen og vende tilbage hurtigt. Det skete aldrig.
Da jeg ringede igen dagen efter, kunne hun ikke huske samtalen, hvorefter jeg oplyste ordrenummeret igen. Herefter fik jeg oplyst, at relæerne skulle undersøges af deres teknikere, før de kunne gøre noget. Det var tilsyneladende ikke muligt blot at fremsende de korrekte varer – til trods for at fejlen lå hos dem – med henvisning til interne procedurer og lagerstyring.
Jeg valgte herefter at lukke sagen, da det stod klart, at der ikke var nogen reel vilje til at løse en fejl, som de selv havde begået.
RS-online fremstår som en professionel virksomhed, men min oplevelse har været præget af manglende ansvar, opfølgning og kundeservice på et niveau, der ikke er acceptabelt.
Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke tjekkede Trustpilot før bestilling. Anmeldelserne afspejler desværre præcis den oplevelse, jeg selv har haft.








