Guld og grønne skove......
Ulykkelig:
Min datter har været på Ane fra sommerferien 2024 til slutningen af juleferien.
Hun græd som pisket og ville ikke tilbage.
Det kom frem, at hun blev mobbet. Dem der ikke er inde i varmen, hører til kakkerlakkerne.
Min datter var eneste pige på jagtlinien.
Nogle af drengene sendte beskeder selv i juleferien om at hun ikke hørte til i fælleskabet, fordi hun er pige.
Hey der er noget galt:
Vi som forældre, bragte det på banen ved samtalen, med kontaktlæreren i efteråret.
Vi blev forsikret om, at der ville blive taget hånd om det.
Det gjorde der ikke.
Jeg Flækker Dig!:
Vores datter blev af værelseskammeraten udsat for trusler om vold. Der findes en videooptagelse af dette, og Politianmeldelse overvejes.
Værelseskammeraten har diagnose med bogstaver. Vagtlæreren fortalte vores datter at det var et udslag af ADHD som var årsag, at det skulle hun jo bare rumme.
Få lige det sorte under neglene med:
Forstanderinden har travlt ved håndvasken og siger, at hvis de havde haft kendskab til noget af det, kunne de have gjort noget. Hun vidste i hvert fald ingenting.
Dårlig ledelse:
Ledelsen har udfordringer med intern kommunikation, de har simpelthen ikke fingeren på pulsen.
Om det er et bevidst valg, ikke at være proaktiv i informationsøgning? Det kan jeg ikke helt udelukke.
Det tørre køkken:
Forældre der overvejer at sende deres barn på ANE skal være forberedte på at det bliver dyrt i pizza og snacks. De billeder af maden min datter har sendt, fik mundvandet til at tørre ud og tungen slog revner.
Det positive:
Lærerene vi har haft med at gøre, er anstændige ualmindeligt søde mennesker, med de bedste intentioner. De vil virkelig gerne de unge.
Mere af det sure:
Ledelsen derimod har det primære fokus på ussel mammon og dernæst de unge. Det er en forretning, ikke andet.
Til kommende efterskoleforældre:
Kære Forældre, til kommende børn på ANE.
Når jeres barn bliver mobbet, bliver truet, får deres ting stjålet. Skal i være klar over at i ikke møder handling der løser problemerne. Afbryder i samarbejdet kommer i til at betale et afbrydelses gebyr, som i loven tillades at være op til 8000,- ANE følger loven lige til kanten.
Ny elevdag/ANE's salgspitch:
Læg mærke til forstanders og viceforstanders 1 time+ standup show. Der bliver sagt alle de rigtige ting.
Der er jokes og der spilles et nøje indstuderet pingpong mellem de to. Man sidder trods det dårlige skuespil, med en god fornemmelse i maven.
En eller anden håndboldgut fra landsholdet, har gået der engang, det er de vældig stolte af.
Det er det det er, markedsføring ikke andet. Handling og kvalitet følger ikke med løfterne om "Guld og grønne skove".
Konklusion:
Jeg kan på det kraftigste fraråde at sende sit barn på ANE under den nuværende ledelse.
Der er så mange andre efterskoler hvor tingene fungerer.
Hvis i alligevel vælger ANE, kan i nu gøre det på et oplyst grundlag.
Mvh. Træt Far
11. Januar 2025
Bewertung ohne vorherige Einladung