Aflysning samme dag og ingen reel løsning
Jeg havde en aftale i dag til reflekser med klip. Om morgenen fik jeg en besked om, at min tid var aflyst, fordi frisøren der skulle udføre behandlingen var syg. Det var selvfølgelig ærgerligt, men især frustrerende fordi jeg havde taget fri fra arbejde for at kunne nå tiden denne torsdag, da håret skulle laves inden en fotografering mandagen efter.
En time senere fik jeg dog en besked om, at jeg alternativt kunne komme forbi til drop-in fra kl. 12.30. Det valgte jeg at gøre, og kørte derhen (ca. 30 minutters kørsel). Jeg ankom til salonen kl. 13.20 og satte mig i venteområdet, men der var ingen der henvendte sig til mig. Efter cirka 15 minutter gik jeg selv op for at spørge, hvorefter jeg fik at vide, at de kun havde tid til en klipning.
Jeg synes det er misvisende at informere om muligheden for drop-in som alternativ, hvis der alligevel ikke er mulighed for at udføre den behandling, jeg oprindeligt havde booket tid til.







