Vegetarer: hold jer langt væk – ingen gennemsigtighed og nul moral
Jeg bestilte en veggie burger hos Smash Burgers på Street Food i Nørrebro Bycenter. Allerede da jeg fik den, blev jeg i tvivl om, hvorvidt den overhovedet var vegetarisk – den lignede fuldstændig de andre burgere.
Jeg spurgte personalet, men personen bag disken kunne hverken vise en veggie-kasse, ingrediensliste eller noget som helst, der kunne dokumentere, hvad jeg havde fået. Han sagde endda, at han ikke var vegetar og derfor ikke kunne forklare det. Jeg stod i ca. 15 minutter og så burger efter burger blive lavet — ingen af dem så vegetariske ud, og de lignede alle min.
Det efterlod et meget klart indtryk: De serverer sandsynligvis kød til alle, fordi det er lettest, og regner med at ingen tør spørge ind til det. Det er både utrygt og uansvarligt. Klassisk Nørrebro-hipster overfladiskhed: ingen økologi, ingen gennemsigtighed, ingen moral.
Som vegetar føler jeg mig snydt — og jeg kommer aldrig igen.








