Dårlig service!
Pas på her, jeg købte ved en fejl et abonnement fordi centeret sendte mig en SMS, som kom helt uden, jeg havde givet dem tilladelse til at sende mig markedsføring. Jeg har aldrig været kunde, men havde oprettet mig i deres system for længe siden, da jeg overvejede en prøvetime. Jeg har på deres hjemmeside oplyst, at jeg ikke ønsker at blive kontaktet vedr. markedsføring. Jeg misforstod hvem afsender af SMS'en var, da jeg troede SMS’en var fra det pilates sted, hvor jeg allerede træner. Jeg kontaktede ejeren Jens 2 min efter jeg havde overført penge via mobilepay for et 3 måneders abonnement til kr. 1.799. Alle forbrugere har 14 dages fortrydelsesret og dette kan ikke fraviges til skade for forbrugeren. Han oplyser mig, at normalt har de ikke fortrydelsesret på abonnementer købt på mobilepay (hvilket er ulovligt da der altid er 14 dages returret på onlinekøb også på abonnementer), men han kunne da overføre de 1.799 minus kr. 499, de 499 skulle dække hans ulejlighed. Nu har jeg så fået 1.500 retur, men mangler stadig kr. 299 for at have det fulde beløb. Hvordan det lige pludselig blev 299 står i det uvisse, for først ville han tilbageholde 499. Reglerne i Forbrugeraftaleloven er soleklare, han må ikke tage gebyr i forbindelse med at en kunde bruger sin fortrydelsesret
Diverse regler er blevet overtrådt: Ulovlig markedsføring, da der ikke er givet tilsagn, ulovligt gebyr i forbindelse med, at en kunde benytter sin fortrydelsesret, henviser til forretningsbetingelser, som jeg ikke har godkendt ( da der er overført direkte via mobilepay uden at det var forbi deres hjemmeside) og sidst men ikke mindst; Forretningsbetingelser der strider mod lovgivningen.
16. Juni 2024
Bewertung ohne vorherige Einladung