Norriq begik en kæmpe fejl, da de udsendte flere tusinder gamle EAN-fakturaer til vores kunder
På min arbejdsplads har vi brugt Norriq til at hoste vores Navision-løsning. På et tidspunkt havde vi et problem med at sende EAN-fakturaer, og Norriq hjalp os med at afhjælpe problemet. Det endte dog med, at ikke alene fik Norriq afsendt de 10 uafsendte EAN-fakturaer, vi havde liggende i vores system, men de fik gensendt flere tusinde fakturaer, som allerede var afsendt fra vores system gennem alle de år, som vi har haft EAN-fakturering. Det betød, at vores kunder modtog samtlige de fakturaer, som de har modtaget fra os helt tilbage til 2016. Så vi brugte et par dage på at svare på henvendelser fra kunder, som undrede sig over at have modtaget gamle fakturaer fra os.
Vi har nu modtaget en faktura på knap 10.000 kr fra udbyderen af EAN-udsendelser, da man betaler pr udsendt EAN-faktura, dvs alle de gamle udsendte fakturaer, som Norriq fejlagtigt fik udsendt. Vi mener, at denne faktura samt de timer, som vi brugte på at håndtere kundehenvendelser i mere to dage, skal Norriq dække, eventuelt via deres rådgiveransvarsforsikring.
I tillæg til udgiften til EAN-udbyderen, som Norriq har forvoldt, så fremstår vores firma som uprofessionelle over for de mange kunder, som vi har fremsendt gamle EAN-fakturaer til.
Norriqs direktør, Bo Martinsen, er fuldstændigt afvisende over for, at de skal betale for deres egen fejl. Der er ingen form for kundeservice i Norriq, og jeg kan derfor ikke anbefale dem!
29. Oktober 2020
Bewertung ohne vorherige Einladung