Skuffende oplevelse
Skuffende oplevelse – både teknisk og indholdsmæssigt
Jeg har købt Nordic Tech Institutes online kursus i digital markedsføring, og det har desværre været en stor skuffelse. Jeg har nu oplevet ni gange, at jeg ikke kan logge ind på kursusportalen, fordi deres system fejler. For en platform der tilbyder online undervisning, er det i sig selv ikke hensigtsmæssigt.
Selve kurset lever heller ikke op til forventningerne. Det er præget af mange stavefejl, svenske tekster, og manglende billeder og illustrationer, som ellers bliver henvist til i materialet. Videoerne består af monotone oplæsninger, hvor det tydeligt fremgår, at der blot bliver læst op fra en skærm — det gør det svært at engagere sig og endnu sværere at lære noget reelt.
Jeg har betalt 2.500 kr. for dette kursus, og helt ærligt forstår jeg ikke, hvordan det kan retfærdiggøres. Når man som kunde ikke engang kan få adgang til det, og indholdet samtidig er af så lav kvalitet, burde det være en selvfølge at tilbyde refundering. Det har Nordic Tech Institute dog ikke ønsket.
Jeg kan desværre ikke anbefale dette kursus til andre.




