Nordic Alliance ødelagde vores gulve og stak af...
Nordic Alliance ødelagde vores gulve og forlod opgaven uden at gøre den færdig.
Vi lod os lokke af en god pris og en umiddelbart sympatisk ejer, men det har vi siden fortrudt. Nedenfor er vores oplevelse:
• Nordic Alliance er et enmandsfirma v. Benjamin, som efter vores erfaring giver stærkt misvisende information om, hvad han og firmaet kan levere. Man skal desuden være forberedt på et væld af undskyldninger for forsinkelser og for alvorlige, uoprettelige fejl. Der er altid en forklaring – og det er ifølge ham selv aldrig hans skyld.
• Når der opstår problemer, oplevede vi, at Nordic Alliance ganske enkelt ignorerede både opkald og sms’er.
• Vi oplevede også, at Nordic Alliance ikke formår at koordinere flere opgaver. De lovede en tidsplan, som de på intet tidspunkt var i stand til at overholde. Der blev ikke taget højde for tørretider eller planlagt en fornuftig rækkefølge for arbejdet.
• Der blev brugt håndværkere uden tilstrækkelig faglighed. Det resulterede i, at vores gulve blev slebet igennem flere steder, og lakeringen var forfærdelig. Resultatet er ødelagte gulve. En professionel gulvsliber har efterfølgende bekræftet, at skaderne skyldes markant mangel på faglighed.
• Malerarbejdet var ekstremt sjusket og ikke færdiggjort. Der blev hverken dækket ordentligt af eller brugt spærrende maling.
Vi vil på det kraftigste fraråde at benytte Nordic Alliance.

