Molslaboratoriet, et skønt sted at gå en tur!
Jeg besøgte Molslaboratoriet, parken og dyrene, for at se, hvordan dyrene har det i eksperimentet at få mere vild natur og naturpleje med dyr i Danmark, og fordi jeg elsker at vandre i naturen.
Det blev en positiv oplevelse. Selve området er spændende og varieret. Vi gik den længste tur rundt på ca 7 km, ad de røde, blå og gule stier, i øvrigt meget diskret mærket, så man skal gerne have kortet med (findes ved begyndelsen af den Italienske sti). Vi valgte at gå ad de stier, hvor vi skulle kunne møde dyr. Der gik dog lang tid, før vi stødte på nogen. Men så var de der: 4 fine heste af en robust race (Exmoor ponier), samt 4 galloway kvæg, også en gammel robust race. Alle dyrene var rigtig fine, hestene med blank pels. Ingen tynde! Der var sågar et lille føl, der så ud til at trives og efterlignede sin mor, når hun kløede rumpetten på træerne. En dejlig oplevelse!!
Vi kunne gå tæt nok på til fotografering, men holdt selvfølgelig behørig afstand. De ignorerede os totalt.
Undervejs så vi den samme mand gå rundt i parken 2 gange. Han lignede en ansat, der tjekkede park og dyr. Da vi forlod stedet i bil, så jeg 10 heste på engen, der så sunde, raske og friske ud.
Jeg kan kun anbefale alle at tage sådan en rundttur i vidunderlig natur!
Jeg forstår ikke de negative anmeldelser, og tænker at det ikke kan være Molslaboratoriet, de har besøgt, for det er i samme periode som mig???????????
14. Mai 2025
Bewertung ohne vorherige Einladung