Betalte for behandling uden synligt resultat
Før behandlingen viste jeg et billede af det ønskede resultat (mere farve, dækning af grå hår og spil i håret). Da prisen blev oplyst, blev jeg overrasket, da den var højere end forventet. Mit hår blev vurderet som tykt, hvilket gjorde behandlingen dyrere (noget jeg ikke tidligere er blevet vurderet til).
Jeg blev herefter foreslået en “top og kanter”-behandling som et billigere alternativ. Jeg fik forklaret, at det var en mindre behandling, men var fortsat i tvivl om, hvorvidt det ville give det ønskede resultat. Samtidig blev jeg bedt om at træffe en hurtig beslutning, da tiden ellers ikke rakte.
Efter behandlingen oplevede jeg meget begrænset forskel i håret, og resultatet levede ikke op til mine forventninger. Forskellen på før og efter var meget begrænset.
Jeg har efterfølgende kontaktet frisøren for at dele min oplevelse, men oplever desværre, at svarene fremstår mere defensive end løsningsorienterede, og jeg har ikke fået tilbudt nogen reel løsning.






