Sikke en parodi….
Sikke en parodi….
Vi var et selskab på 8 personer, der havde bord på La DolceVita kl.20. Vi ankommer glade og forventningsfulde til lokationen, da vi kender konceptet efter flere besøg, og La DolceVita er en af vores yndlingsrestauranter. Vi bliver henvist til et bord ovenpå, som de eneste gæster i denne afdeling. Efter lidt tid, hvor der ikke rigtig sker noget, henvender vi os nedenunder, og giver udtryk for “vi føler os lidt glemt”. Det var vi bestemt ikke, og tjeneren kommer op og tager i mod bestilling. Vi venter en rum tid, og får så serveret vores drikkevarer. Efter en time har vi stadig ikke fået vores forretter. Vi henvender os igen, og efter 15 min. får halvdelen af selskabet serveret deres forret med diverse mangler, der først ankom, da retten var færdigindtaget, og herefter får resten af selskabet endelig deres forret. Vi beder om at snakke med chefen, som kommer op, og vi giver udtryk for, at det simpelthen ikke er i orden. Vi har lagt en stor ordre, og har en forventning om at tingene skal spille. Han siger så, at vi ikke skal betale noget, hvis vi rejser os nu og går. Dette tilbud benyttede vi os af, og blev fulgt til dørs af indehaver. Efterfølgende modtager vi et opkald fra indehaver, hvor han siger, at vi er løbet fra regningen og vil blive politianmeldt, hvorpå han smækker røret på.
Vi er målløse over denne oplevelse, og rigtig ærgerlige over at vi nu har mistet et spisested vi ellers holdt meget af at besøge……
31. Oktober 2021
Bewertung ohne vorherige Einladung