Installationen var ikke lovlig
Jeg har haft firmaet ude til to forskellige opgaver.
1 opgave var fjernelse og afpropning af naturgas rør. Selve afpropningen er fint lavet. Men da jeg kom hjem, kunne jeg se de har lavet hul i væggen ind til mit soveværelse, det kan ske når man arbejder, men at jeg ikke bliver fortalt og selv skal finde ud af, at der er lavet skade synes jeg er for dårligt. Jeg fik 500 kr i kompensation for ulejligheden.
2 opgave:
Her skal de sætte rør i køkkenet fra badeværelset ind i væggen og tilføje en pexdåse. Alt er aftalt telefonisk med en som talte fint dansk. Da han kommer virker han uforstående overfor, hvad han skal og bliver ved med at spørge, hvad der skal ske, på et sprog som er en blanding af svensk og engelsk - totalt uforståeligt. Efter endt arbejde skal min far lave køkkenet færdigt, men spotter, at der ikke er sat en pexdåse på, hvilket gør installationen ulovlig. Vi tager kontakt til dem og de kommer og udbedre arbejdet. Igen vil de give 500 kr i kompensation, til trods for at de har udført en installation ulovlig og det er mig selv, igen, som gør opmærksom på det og skal yderligere vente 3 uger med et færdigt køkken, fordi de skal komme og lave det lovligt. Første gang var 500 fint, men anden gang er det simpelthen for sølle, at forsøge at spise mig af med 500 kr på en så dyr regning for et først ulovligt udført arbejde.
Så hvis ikke i ønsker, at skulle dobbelttjekke installationen for at være sikker på det er lovligt, så vælg nogle andre end dette firma.
8. April 2026
Bewertung ohne vorherige Einladung