Svindel og snyd når det er værst
Svindel og snyd – eller i hvert fald en særdeles kritisabel måde at drive entrepriseforretning på.
Vores oplevelse med Michael Strøyer og Dupa ApS har desværre været præget af gentagne forsøg på at springe over, hvor gærdet er lavest – og at få betaling for arbejde, der enten ikke er udført eller ikke er udført korrekt.
Gennem hele vores entreprise har der været problemer med manglende og mangelfuldt arbejde. Først da jeg gjorde det klart, at den sidste betaling ville blive tilbageholdt, indtil arbejdet var korrekt udført, skete der reelt noget.
Efter den sidste faktura er betalt, er der imidlertid fortsat konstateret flere fejl og mangler, blandt andet ved elarbejdet. Disse mangler er endnu ikke blevet udbedret.
Nu er kommunikationen imidlertid stoppet. Michael Strøyer svarer ikke længere på mine henvendelser, og det efterlader mig med det klare indtryk, at interessen for sagen forsvandt, da den sidste betaling var modtaget.
Der er nu oprettet sager hos både Ankenævnet for Tekniske Installationer (el) og Byggeriets Ankenævn, så sagen kan blive behandlet af uvildige instanser.
Det gør ikke sagen mindre bekymrende, at der også findes en historik omkring personer og selskaber i ejerkredsen med tidligere selskaber, der er blevet opløst eller gået konkurs. Michael Strøyer Risberg har blandt andet været direktør og ejer i flere af disse selskaber, ligesom han og Claus Strøyer Jensen har haft ledelsesroller i flere selskaber sammen.
Mit klare råd er derfor: Undersøg virksomheden grundigt, før I skriver under på en entreprise med Dupa ApS.
På baggrund af vores egen oplevelse kan jeg på ingen måde anbefale virksomheden. Vi står tilbage med en entreprise, der er betalt, men som fortsat har fejl og mangler – og en entreprenør, som ikke længere svarer på henvendelser.
Det er efter min mening helt uacceptabelt.








